Sådan skaber du et stilsikkert look til din fyr

No face Fashion

Kunne din kæreste eller mand godt bruge en hjælpende hånd til at få et mere stilfuldt klædeskab? Så kig med her. Med et par simple tilføjelser til garderoben kan han nemt og hurtigt opnå et mere moderigtigt look. Om han så snart har fødselsdag, fortjener en lille gave, eller det bare er på tide, at I tager en shoppetur sammen, så kan du få nogle gode modetips til manden her.

Stilsikkert fodtøj

Med det rigtige valg af fodtøj, sætter du prikken over i’et på ethvert outfit. Derfor kan du med fordel foreslå din kæreste at udskifte de gamle sko med et par fede støvler eller sneakers.

Støvler

Støvler til mænd sætter et sofistikeret og maskulint præg på outfittet. Der findes mange typer af støvler til mænd, men man kan aldrig gå helt galt i byen med et par klassiske chelsea-boots eller snørestøvler i ruskind eller læder. Hvis din fyr er til det mere rå og militære look, er støvler i Timberland-stilen oplagt. Se et stort udvalg af fede støvler til mænd her.

Sneakers

Et par fede og klassiske sneakers kan også redde ethvert outfit. Sneakers har en afslappet og sporty stil, som tilsætter et fedt udtryk til både mænd og kvinders beklædning. Der findes mange typer af sneakers; både de mere diskrete og klassiske og de mere spraglede og iøjnefaldende. Som udgangspunkt vil det være bedst at gå efter nogle klassiske og stilrene sneakers, som kan gå til ethvert outfit.

Maskuline smykker og accessories

Det er en udbredt fordom, at smykker og accessories er forbeholdt kvinder. Faktisk kan smykker og accessories til herrer være yderst maskuline og tilføre et flot pift til outfittet. F.eks. kan den næste gave til din kæreste eller mand falde på et lækkert armbåndsur eller et maskulint læderarmbånd. Ligeledes kan et flot bælte eller et par fede solbriller sætte et moderigtigt præg på et outfit. Til de koldere dage kan en fed hue, f.eks. en beanie, og et finstrikket halstørklæde både se supergodt ud og sikre ham varme og komfort i kulden.

Musthave-overtøj til herrer

Mange mænd har blot to jakker i garderoben – en vinterjakke og en sommerjakke. Omvendt har vi kvinder mindst to jakker til hver sæson, som alle er uundværlige. Hvordan mændene bærer sig ad med så få jakker må forblive et mysterium. Dog ville det ikke skade at hjælpe din fyr med at udvide overtøjsudvalget en smule. En let-foret dynejakke er et stilsikkert valg, der kan bruges som overgangsjakke både om foråret og efteråret, og så giver den outfittet et fedt og sporty udtryk. En anden jakke, som er god at have i klædeskabet, er en klassisk og pæn uldfrakke, som kan bruges både til hverdag og til formelle begivenheder, f.eks. på dates.

Lækre bukser og skjorter

Jeans og t-shirts er sikre items i klædeskabet og formentlig allerede en fast del af din kærestes eller mands tøjudvalg. Derfor kan det være en fordel for ham at pifte det op med et par lækre skjorter og bukser, som kan bruges både til hverdag og finere arrangementer. Du kan f.eks. finde en skjorte i et lækkert materiale såsom hør eller en fed meleret skjorte med brune knapper. Den klassiske denim-skjorte må vi heller ikke glemme. Nogle fede og stilsikre bukser kan være et rigtig godt alternativ til jeans. F.eks. kan du finde et par klassiske chinos eller et par elegante stofbukser i uld.

Be the first to comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.


*