Find dit nye favorit makeup-mærke

makeup

Alle kvinder er forskellige, og derfor har hver kvinde sine personlige favoritter, når det kommer til makeup – konsistens, farve og følelse kan være helt forskellig fra kvinde til kvinde.

Samtidig findes der utroligt mange gode mærker i makeupverdenen i mange forskellige prisklasser, så det kan være svært at finde sine favoritter. Derfor kommer denne guide dig til undsætning, så du nu kan læse meget mere om de forskellige makeup-mærker og blive klogere på din nye favorit.

Max Factor

Max Factor er førende inden for branchen og er med sine 100 år på bagen samtidig et af de ældste makeup-mærker, du kan finde på hylderne. De har et stort og lækkert udvalg af mange forskellige produkter, som ligger på et supergodt prisniveau, hvor de fleste kan være med.

2000 Calorie mascara og Lipfinity læbestift er to af de mest populære produkter hos Max Factor og er en del af den daglige makeuprutine hos mange kvinder. 2000 Calorie giver både lange, flotte vipper og en god volume – det er desuden Max Factors mest solgte mascara nogensinde.

Dior

Dior er et luksuriøst makeup-mærke, hvor du kan være sikker på at få produkter i høj kvalitet. Dette makeup-mærke befinder sig i den dyrere prisklasse, men du får altid, hvad du betaler for. Diors produkter følger altid – og er med til at skabe – de nyeste tendenser og teknologier, og de har et kæmpe udvalg med de flotteste nuancer. Derudover har produkterne en meget lang holdbarhed, hvilket er superrart.

Maybelline

Dette makeup-mærke henvender sig især til den yngre generation og har et udvalg med mange forskellige produkter til meget fornuftige priser. Dog udmærker de sig virkelig på mascara-fronten og har altid en ny på vej, som bliver den nye bestseller. Maybellines udvalg af mascara er kæmpestort og kan måske virke uoverskueligt – men til de budgetvenlige priser er der gode muligheder for at prøve mange forskellige varianter. Deres Great Lash Mascara er verdens mest sælgende mascara og foretrukket af mange professionelle makeupartister.

NYX Professional Cosmetics

Produkterne fra NYX Cosmetics er i en prisklasse, der befinder sig mellem de helt dyre, eksklusive makeup-mærker og de lidt billigere. Makeup-bloggere er helt vilde med mærket, hvilket har været med til at skabe den store popularitet. Derudover har NYX et stort udvalg af forskellige produkter i super mange flotte og festlige nuancer, så der virkelig er noget til enhver smag.

Chanel

Chanel er indbegrebet af luksus, og de bruger kun det bedste af det bedste i deres produkter. Det betyder samtidig, at prisen er på et højt niveau, og produkterne er aldrig at finde på tilbud. De har super luksuriøse produkter inden for alle felter i makeupverdenen, men især deres neglelakker er populære. Farverne findes i mange nuancer, og kvaliteten er i top – her får du virkelig en neglelak, som holder, hvad den lover.

GOSH

GOSH er et dansk makeup-mærke, der elsker at eksperimentere med forskellige farver og looks. Deres produkter fås til en særdeles god pris, og mange af dem er desuden uden parabener. De har udviklet et eyebrow kit, som indeholder tre forskellige farver og en gelé. Det gør det muligt at designe dine egne bryn, mens geléen får farven til at holde hele dagen

Loréal

Loréal blev grundlagt helt tilbage i 1909 og har dermed været på markedet i mere end 100 år. Dette makeup-mærker har produkter i en prisklasse, hvor alle kan være med, og man kan nok finde et produkt fra Loréal hos stort set alle kvinder. De er altid med på de nyeste tendenser, og især deres True Match foundations har været populær i de seneste år. Den matcher din naturlige hudtone, fugter din hud og fås i hele 42 nuancer.

Be the first to comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.


*