Få de flotte møbler tilbage uden at skifte dem ud

Pleje af møbler kan for mange virke som en kedelig proces. Dog er det en dum idé at springe det over, da møblerne vil holde sig i meget længere tid end ellers. Ved at pleje dem på den korrekte måde får du nemlig bragt nyt liv til møblerne, hvilket i den grad er en fordel. På denne måde skal du heller ikke udskifte møblerne efter kort tid, fordi de ser trælse og slidte ud. I stedet vil du have flotte møbler, der holder deres stand.

Her får du gode råd til, hvordan du får dine møblerne tilbage til den stand, som du købte dem i. Herved behøver du ikke at skifte dem ud med nogle nye, men du kan derimod bevare dine eksisterende møbler.

Anvend en damprenser med tekstilklud

En damprenser er en mirakel-genstand, der kan rengøre mange ting. Damprenseren kan både være behjælpelig i køkkenet og på badeværelset, men den kan især også være hjælpsom ved møbler. Køber du en damprenser med tekstilklud, vil du nemlig have mulighed for at rengøre dine betrukne møbler såsom sofaer, stole, senge og bænke.

Selve måden, som damprenseren virker på, er ved at anvende dampe på 105-110 grader. Denne damp er bakteriedræbende og desinficerende, hvilket giver dig de bedste forudsætninger for at rengøre dine møbler. Efter en tur med damprenseren vil møblerne skinne, og det triste look vil forsvinde.

For at få et overblik over de forskellige damprensere på markedet kan du læse en damprensertest. Her bliver diverse damprensere gennemgået, hvorefter du kan tage beslutningen om, hvilken maskine der bedst passer til dit behov. Læs en dybdegående damprensertest lige her og få særdeles rene møbler.

Giv dine træmøbler en effektiv sæbekur

Har du træmøbler i hjemmet, vil du opleve, at de er sarte. Derfor skal de passes godt på, og dette kan du f.eks. gøre ved at sæbebehandle dem. Efter en sæbebehandling kræver træmøblerne nemlig minimum vedligeholdelse, hvor du blot rengør møblerne med en blød, ren og opvredet klud.

Inden du foretager en sæbebehandling, skal du slibe møblernes overflade let. Her skal du bruge finkornet sandpapir eller en slibesvamp. Efterfølgende skal du rengøre møblerne med en klud, der er blød og opvredet i varmt vand. Bland en liter kogt vand med en deciliter sæbespåner eller træsæbe. Sørg for at afkøle denne blanding til stuetemperatur, inden du påfører sæbeopløsningen på møblerne. Du bør anvende en tør svamp eller klud og påføre opløsningen i årernes retning.

Vent cirka ti minutter, og aftør derefter møblerne med en ren klud eller svamp for at fjerne overskydende sæbe. Kluden eller svampen skal gerne være opvredet i varmt vand. Slutteligt skal du blot lade møblerne tørre, hvorefter du vil have træmøbler, der ligner deres nylige stand.

Laminatmøbler kræver laminatrens

Er det i stedet laminatmøbler, du ønsker at give en kærlig hånd, skal du anvende laminatrens. Dette fungerer som en grundig rengøring, hvor du virkelig kommer i dybden. Til daglig rengøring kan du blot bruge varmt vand og universalrengøring.

Nu er du helt klar til at forny dine møbler i hjemmet, således de får nyt liv og ser flotte ud.

Be the first to comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.


*