Disse modetrends kan du ikke undgå i 2018

Woman in sommer clothes

Kalenderen viser snart år 2018 – og det betyder, at moden skifter endnu engang. Næste år vil tendenserne være maskuline skulderpuder, eksotiske dyreprint og store tasker. Du kan læse med her for at blive opdateret på de nyeste modetrends, som vil præge modebilledet i 2018.

Leg med lyserød

Der findes ikke en mere uhøjtidelig farve end den lyserøde, og nu er der ingen undskyldning for ikke at lege med – lyserød, plastik, frynser, perler, glimmer og pasteller er nogle af de helt store modetrends i 2018. Det er din store chance for at vise din indre Barbie frem til resten af verden!

Lad taskerne bære outfittet

Tasker vil bogstaveligt talt være en af de helt store modetrends næste år – jo større, jo bedre. Udover at din oversizetaske fungerer som et lækkert statement i dit outfit, er der mange fordele i, at du nemt og stilsikkert kan have alt det nødvendige grej med på farten.

Grønne og blå nuancer

Turkis og græsgrøn bliver to af de helt store farver, som du får svært ved at undvære i din garderobe i 2018. Det er bestemt ikke alle, der bærer farverne til perfektion, men spring ud i det alligevel – moden har ingen regler i det nye år. Du kan starte med at bevæge dig forsigtigt ud i trenden ved at tilføje enkelte detaljer i turkis eller grøn til dit outfit. Du kan for eksempel bære en turkis strik eller en grøn skjorte til dine jeans, så du langsomt vænner dig til de friske farver. Hvis du er rigtig modig, kan du gå all in med et fuldt outfit i de moderne nuancer.

80’ernes skulderpuder gør comeback

De firkantede og stilrene skulderpuder har også været fremme i 2017 og er altså kommet for at blive. Markerede og store skuldre giver et ekstra touch af elegance og luksus til dit outfit, så du altid er klar til at indtage ethvert lokale og enhver begivenhed.

Udlev din vilde side

Det modige og eksotiske leopardprint er endelig tilbage! Du kan have en gennemført glamourøs og Hollywood-agtig stil med et outfit i fuld leopardprint eller bare lade din vilde side komme til udtryk gennem enkelte detaljer i dit look, der er med til at gøre det endnu mere lækkert og stilfuldt.

Geometriske tern i bedste Burberry-stil

90’ernes skjorter med tern og flannel er tilbage. Du kan bruge skjorten åben, når du forsøger dig med et lag på lag outfit. Du skaber et tilbagelænet og casual look, hvis du lader skjorten stå alene sammen med et par vaskede jeans eller en flot nederdel i et lækkert materiale.

Som et ekstra lag hud

I 2018 skal du ikke at føle dig utilpas i dit outfit for at være med på de helt store modetrends – behagelige og hyggelige materialer i neutrale nuancer som beige, sand og camel kommer nemlig til at være meget fremme i modebilledet, og du kan mikse og matche de forskellige bløde materialer – som for eksempel uld, fløjl og velour – på kryds og tværs.

Be the first to comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.


*